Gå-hjem-møde: Ledelse og motivation i start-up virksomheder.

Tirsdag den 25. april 2017 kl. 16.30

Bestyrelsesakademiet inviterer til gå-hjem-møde, der holdes hos Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø, tirsdag den 25. april kl. 16.00 med emnet:

Ledelse og motivation i start-up virksomheder

*   Ledelse i en startup vs corporate
*   De traditionelle ledelseskulturer - og de praktiske realiteter
*   Disruption - Hvordan kan iværksætterkulturen påvirke traditionelt bestyrelsesarbejde
*   Virksomheders mulige drejebog til Silicon Valley

Oplægsholderne:
Jakob Jønck er i gang med sin fjerde virksomhed på blot 15 år. Han har virksomheder som Endomondo og MyFitnessPal, der blev købt samme dag af samme køber for mere end 3,5 milliarder kr., under bæltet og er i dag i fuld gang med Simple Feast.

Undervejs i karrieren har han brugt nogle år hos McKinsey & Company og i en helt anden grøft vundet flere priser som filmproducer. Ved siden af Simple Feast rådgiver Jakob i dag flere af verdens mest succesfulde private equity fonds og investeringsbanker på bestyrelses- og M&A niveau.

Jakob vil i oplægget og den efterfølgende diskussion tale ind til de mange klassiske problem-stillinger, som flere af de førende, men traditionelle virksomheder står overfor, og hvorfor det er så svært at ændre kurs.

David Helgason er en islandsk selvlært teknolog, der i 2001 grundlagde sin første virksomhed i Danmark. Han medstiftede Unity Technologies som han var CEO for i mere end 14 år. Med en klar vision om at demokratisere spiludvikling løftede han virksomheden til mere end 500 medarbejdere. Software platformen Unity har i dag 1.300 medarbejdere og blev installeret mere end 16 milliarder gange i 2016.

Hans baggrund er i programmering, en rodebutik af forskellige universitetsstudier, at skabe virksomheder og at hjælpe entreprenører. I dag er han bestyrelsesmedlem i flere globale virksomheder og stadig en rastløs entreprenør med en passion for, at skabe gensidig sparring mellem udvikling, teams og produkt. David anvender nye og gamle forretningsmodeller i foranderlige virksomheder og puffer til folk, for at få dem til at præstere det bedste de kan.

David vil i sit oplæg tale om sine personlige erfaringer med ledelse og motivation, og strukturen i forbindelse med virksomheders mulige drejebog til Silicon Valley.

Oplægsholderne:
16.00   Ankomst og eftermiddagskaffe
16.30   Velkomst
16.40   Ledelse i en start-up vs corporate
17.15   Virksomheders mulige drejebog til Silicon Valley
17.50   Spørgsmål fra salen
18.00   Netværkstid med vin/vand, snack og sandwich

Praktiske informationer

Tid og sted
Gå-hjem-mødet finder sted tirsdag den 25. april 2017 kl. 16.30 hos Plesner, Kobbertårnet, Amerika Plads 37, 2100 København Ø.

Dørene åbnes kl. 16.00, hvor vi byder på eftermiddagskaffe.

Tilmelding
Tilmelding er gratis, men nødvendig, da der er et begrænset antal pladser. Du tilmelder
dig ved at sende en email til clu@plesner.com. Tilmeldingsfrist er den 20. april 2017.

Forplejning
Vi byder på eftermiddagskaffe fra kl. 16.00.
Der bydes på vin, vand og sandwich efter gå-hjem-mødet, ca. kl. 18.00.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til programmet, vedrørende tilmelding eller andet omkring Bestyrelsesakademiet er du velkommen til at kontakte Camilla Luplau på telefon 33 12 11 33 eller på clu@plesner.com.